En mastehavari er noget af det mest voldsomme, du kan opleve på en sejlbåd. Hvis rigningen svigter under sejlads, mister du ikke bare fremdriften, men risikerer også store skader på skrog, dæk og i værste fald besætning. Den stående rigning – det vil sige vanter, forstag, agterstag og vantskruer – holder masten på plads og optager enorme kræfter.

I denne guide gennemgår vi, hvordan du udfører et grundigt sikkerhedstjek af rigningen, før masten rejses, eller inden båden lægger ud på sæsonens første tur.

Hvad skal du bruge til dit rig-tjek?

Inden du går i gang, er det en god idé at samle lidt simpelt værktøj. Du får brug for en god lygte, et forstørrelsesglas, en klud eller et stykke køkkenrulle, en skruetrækker eller spidstang samt en god rustbeskyttende spray eller rig-olie.

Trin 1: Kontrol af wire og samlinger

Start med at gennemgå selve rustfri stålwirene fra bund til top. Hvis masten ligger på bukke på land, er arbejdet markant nemmere, end hvis du skal op i bådsmandsstolen.

Før et stykke blødt papir eller en tør klud langsomt langs hele wirens længde. Hvis kluden hænger i eller trævler, er det et tegn på, at en enkelt tråd i wiren er knækket. Disse knækkede tråde kaldes populært for “kødboller”, og finder du blot én knækket tråd, er wirens brudstyrke stærkt svækket, og hele wiren skal udskiftes omgående.

Vær særligt opmærksom på de steder, hvor wiren går ind i de valsede terminaler i enderne. Det er her, fugt og salt samler sig, og det er her, de fleste brud opstår på grund af træthed i metallet. Brug forstørrelsesglasset til at kigge efter mikroskopiske revner i selve det valsede rør.

Trin 2: Eftersyn af vantskruer og boltforbindelser

Vantskruerne i bunden af rigningen gør det muligt at stramme vanterne op, men de er udsat for hårdt slid i gevindet.

Skru vantskruerne helt ad, rengør gevindet for gammelt fedt og skidt, og kig efter skævheder eller revner. Gevindet skal smøres med specielt vantskruefedt (eller teflonfedt), inden det samles igen. Hvis du skruer en vantskrue sammen uden smøring, kan det rustfri stål “svejse” sig fast under belastning, hvilket ødelægger gevindet fuldstændigt.

Tjek også de splitbolte og spændskiver, der fastgør vantskruen til røstjernene i dækket. Udskift altid bøjede eller slidte splitter – brug aldrig en gammel, genbrugt split på et så kritisk punkt.

Trin 3: Tjek af salingshorn og beslag

Gå op langs masten og undersøg alle beslag og indfæstninger:

• Salingshorn: Tjek, at vantskruer og beslag ved salingshornene sidder fast. Wiren skal være linet korrekt op, og der skal sidde en intakt beskyttelse (f.eks. læder eller gummi) over salingshornets yderste ende, så det ikke gnaver hul i genuaen.
• Topterminaler: Se efter revner i de beslag i masten, hvor vanterne hænges i.
• Falltrisser: Sørg for, at trisserne i toppen og bunden af masten kører let og ikke har dybe riller fra slidte fald.

Trin 4: Trim af rigningen på vandet

Når masten er rejst, og båden ligger i vandet, skal rigningen trimmes korrekt. Masten skal først og fremmest stå helt lodret i skibets tværskibsretning. Det tjekker du nemmest ved at hejse et målebånd op i storfaldet og måle afstanden ned til fribordet eller skødeskinnen i henholdsvis bagbord og styrbord side.

Vanterne skal strammes så meget op, at læ-vanten ikke hænger slapt og slår, når du sejler for sejl i en moderat vind. En for løs rigning slider utrolig hårdt på alle terminaler og beslag på grund af de pludselige stød, der opstår, når båden vipper i bølgerne.

Hvornår er rigningen for gammel?

Selvom rustfri stålwire ser pæn og blank ud udvendigt, mørner og svækkes materialet indefra med tiden på grund af spændingskorrosion.

Som en tommelfingerregel anbefaler både forsikringsselskaber og riggere, at en stående wire-rigning udskiftes helt efter 10 til 15 års brug. Hvis din rigning er ældre end det, bør du overveje at skifte den ud, uanset om du kan se synlige fejl eller ej. Det er en investering, der giver fuld tryghed, når vinden friskers op på vandet.